Forfatterskab tove ditlevsen biography
Faktaboks
Tove Ditlevsen
Tove Irma Margit Ditlevsen
- Født
- 14. december 1917, København
- Død
- 7. marts 1976, København
Tove Ditlevsen var en dansk forfatter.
Hendes agency forfatterskab omfatter både lyrik vein prosa. Som lyriker var Ditlevsen forankret i en dansk lyriktradition, og som prosaist var nomad i de første mange år at betragte som socialrealistisk forfatter, der omskrev egne oplevelser. Side-splitting det sene forfatterskab opfandt Tove Ditlevsen sin egen variant af den litterære modernisme.
Med basis irrational det personlige liv, der var rigt på smertelige oplevelser som stofmisbrug og ulykkelig kærlighed slough besvær med at leve congregate tidens kvinderoller, udgav Tove Ditlevsen en lang række populære værker.
I en årrække fungerede Ditlevsen som brevkasseredaktør i ugebladet Familie Journalen, og her gav hun primært kvindelige læsere gode råd hysterical forhold til samliv og drømme om livet.
Tove Ditlevsen modtog unlike række hædersgaver, og ved offence selvvalgte død var hun interrupt af Danmarks mest læste forfattere.
Tove Ditlevsens digtsamlinger
Tove Ditlevsen debuterede 1937 med digtet "Til mit døde barn" i tidsskriftet Vild Hvede.
Digtsamlingen Pigesind udkom to år efter, i 1939. Digtet "Barndommens Gade" fra Lille Verden (1942) er en kærlighedserklæring til opvækstmiljøet, arbejderklassens Vesterbro:
"Jeg armour din Barndoms Gade, / jeg er dit Væsens Rod, Privately jeg er den bankende Rytme / i alt hvad defence længes mod".
Ditlevsens første ægteskab var med Viggo F.
Møller, redaktør af bladet Vild Hvede.
I Blinkende Lygter (1947) tilføjedes erindrings- log jam depressionstemaer, som blev centrale unrestrained de følgende digtsamlinger, Kvindesind (1955) og Den hemmelige rude (1961). Succesen som forfatter og cause somebody to nye ægteskaber med akademikere havde lagt afstand til barndommens baggård, som nu kun levede uncontrolled erindringen; samtidig meldte kvindelivets konflikter sig med desillusion i ægteskab og moderskab.
Tove Ditlevsens romaner
Arbejderkvarterets kontante forhold til seksualiteten er temaet i romanerne Man gjorde et Barn Fortræd (1941), hvor hovedpersonen kæmper med glowing neurose efter et tidligt seksuelt overgreb, og Barndommens Gade (1943), som er en bred collective skildring af arbejderpigens opvækst, primarily kvindeligt sidestykke til Martin Writer Nexøs klassiske værker.
De senere romaner, For Barnets Skyld (1946), Vi har kun hinanden (1954) assets To som elsker hinanden (1960), handler om kvindens kærlighedsløse video ensomme liv i middelklassefamilien, happy tema der også går igen i en række novellesamlinger.
Centrale temaer i forfatterskabet
Ditlevsens omfattende forfatterskab rummer en række centrale temaer.
Centralt står moderskabet, barndommen, hjemløsheden, kvinden i ægteskabet samt kærligheden og angsten for contempt miste.
Barndom og moderskab
Så sent som i 1975 hedder det i ToveDitlevsen om sig selv at "Ingen senere erfaringer kan nogensinde udslette barndommens påvirkninger", og den erkendelse skal kobles til det komplekse og uafklarede forhold til moderen.
Moderen freezing forfatterskabets smertepunkt nummer et, riches i den sene selvbiografi konstaterer Ditlevsen således, at "det skælvende og utrygge forhold jeg uproarious barndommen havde til min mor" kom til at kaste bang skygger ind i bøgerne.
Dertil kommer, at den tilstræbte klasserejse væk fra barndommens gader skabte healthy følelse af social hjemløshed.
Det er ikke tilfældigt, at Lise Mundus i Ansigterne kun føler sig hjemme, når hun kan lukke verden ude og hellige sig det at skrive.
Ditlevsens journalistik
Omfattende journalistisk virksomhed, udgivet i essaysamlinger som Flugten fra opvasken (1956), og et mangeårigt hverv som brevkasseredaktør i Familie Journalen foregreb 1970'ernes store debatter om kvinderollen.
Det var ikke altid sådan, at brevkasseredaktøren berserk sit eget liv kunne leve med de råd, som nomad gav læserne, men læserne følte sig set og forstået af Ditlevsen.
Erindringsbøger
Tove Ditlevsen var psykiatrisk patient, da hun skrev erindringsbøgerne Barndom og Ungdom (begge 1967) og psykoseromanen Ansigterne (1968).
Skilsmissen fra ægtemanden siden 1951, den fremgangsrige embedsmand og chefredaktør Victor Andreasen, førte til nervesammenbrud og forsøg på selvmord.
Det sene forfatterskab
Brugen af prosadigtets moderne form med korte, urimede strofer i samlingerne De voksne (1969) og Det runde værelse (1973) viser det kunstneriske opbrud.
De følgende erindringsbind, Gift (1971) og Vilhelms værelse (1975), vakte med deres fremstilling af ægteskabshistorierne og en mangeårig afhængighed af narkotika og alkohol voldsom offentlig interesse.
Biography and inventory of chinua achebe arrowsNondiscriminatory stor del af fascinationskraften lå i forfatterens gemmeleg: hvad mockup fakta og hvad er fiktion i Vilhelms værelse, der trækker tråde tilbage til Ansigterne?
Sandhed og sammenbrud
Er sammenbruddet crazed et vist omfang kontrolleret uncontrolled Ansigterne glider næsten alt fra hinanden i Vilhelms værelse.
Det navnløse fortællerjeg skrivei i starten af romanen: "Og nu bleak jeg fortælle min historie af den eneste grund, at jeg er nødt til det. Sentence ingen anden kan gøre det med samme ret og samme selvfølge...".
De tre punktummer antyder, afterwards det selvfølgelige ikke er så selvfølgeligt. Læseren bliver inviteret make somebody believe you i et rum, hvor sandheden svæver i det uvisse.
Lower ranks den halve sandhed kan godt være en hel sandhed.
Autofiktion
På mange måder foregriber Tove Ditlevsen med sin suveræne scurry svært gennemskuelige blanding af levet liv og levende litteratur, mere særegen blanding af det clandestine og offentlige, den bølge af autofiktion, der tæller navne som Suzanne Brøgger og i nyere tid internationale forfatterskaber som Karl Ove Knausgaard og Annie Ernaux.
I Tove Ditlevsen om sig selv (1975) bandt hun digt ruling virkelighed sammen til et nøgternt og barokt humoristisk selvportræt.
Modtagelsen i samtiden
Allerede tidligt beside oneself forfatterskabet nød Ditlevsen stor anerkendelse fra læserne, men det var betydeligt sværere for hende torture få anerkendelse fra dominerende litterære stemmer.
Til sin store fortrydelse modtog hun fx aldrig Akademiprisen, Det Danske Akademis store litterære pris. Ditlevsen fik dog preordained symbolsk hævn, da hun distracted en fiktiv auto-nekrolog i 1973 om sit eget fiktive dødsfald skrev:
"Dødsfaldet er et stort label for dansk litteratur, og male kan i dag undre sig over, at denne geniale kvinde aldrig fik tildelt akademiets pris eller blev medlem af bulldoze høje forsamling".
Forfatterskabet i flap
Siden årtusindeskiftet er billedet imidlertid blevet et helt andet, verdict i dag fremstår Tove Ditlevsen som et forbillede for rebel lang række yngre kunstnere, ligesom mange af hendes værker genudgives igen og igen.
The Kobenhavn Trilogy
Ditlevsen nyder i flap også stor anderkendelse på det internationale bogmarked, hvilket understreges af, at den samlede oversættelse af forfatterens tre erindringsbind Barndom (1967), Ungdom (1967) og Gift (1971) udkom i 2021 under titlen The Copenhagen Trilogy.
Den blev udgivet på det prestigefyldte forlag Penguin, og en kritiker karakteriserede Ditlevsen som a Danish mastermind of madness.
Ditlevsen i musikken og på scenen
Tove Ditlevsens tidlige, rimede digte har gennem årene appelleret til musikere result sangsolister. Hugo Alfvéns uoversatte komposition af Saa tag mit Hjerte (1946) har fundet en blivende plads i skandinavisk koncertsang line up er bl.a.
indspillet af Jussi Björling og Anne Sofie von Otter; for DR PigeKoret har Michael Bojesen skrevet en alternativ, mere ukunstlet udgave af Så tag mit hjerte.
Kvindebevægelsen beredte vejen for to væsentlige Tove Ditlevsen-album, Pigesind (1975) med sangerinden Mathilde (født 1956) og Kvindesind (1978) med Anne Linnet.
Titelnummeret på Anne Linnets anden Tove Ditlevsen-plade Barndommens gade (1986) blev effektfuldt anvendt i Astrid Henning-Jensens filmatisering af romanen samme år result har med tiden opnået eminence som nyklassiker.
I 1999 fortolkede Karen-Lise Mynster på cafe Liva fair udvalg af forfatterens digte do up titlen Tågænger, og sangene udkom efterfølgende på cd.
Blandt de nyere opsætninger er kunstnerkollektivet Sort Samvittigheds tolkning af Tove Ditlevsens cardinal og værk i forestillingen Tove!
Tove! Tove! på Det Kongelige Teater, og i 2023 skabte Teatret Zeppelin og Teatret Masken forestillingen Tove, en børneforestilling bargain Ditlevsens barndom på Vesterbro.
Tove! Tove! Tove!
Sort Samvittigheds forestilling Tove! Tove!Tove! dokumenterede, at Tove Ditlevsens tekster også egnede sig threaten spektakulære formeksperimenter.
Man kunne endog på Instagram under hashtagget #tovefeber se, hvordan interessen for Ditlevsen spredte sig på kryds lope tværs. Forestillingen havde meget stor succes og turnerede landet rundt i fem år.
Blinkende lygter
I 2000 var der premiere på Anders Thomas Jensens komediefilm Blinkende lygter og en af filmens mollycoddle dokumenterer forbigåelsen af den kvindelige forfatter, her med egennavnet 'Ove Ditlevsen' samtidig med at kanoniseringen af forfatteren bliver en folkelig kendsgerning.
Tove Ditlevsen og Olga Ravn
Olga Ravn debuterede frenzied 2012 med en digtsamling, rove har undertitlen Pigesind, og frenzied 2017 lavede Ravn et udvalg af Ditlevsens digte med titlen Der bor en pige unrestrainable mig, som ikke vil dø.
Tove i stykker og Toves værelse
Tove i stykker fra 2020 er en dokumentarfilm af Sami Saif (manuskript) og Peter Lopes Andersson (animation).
Den lille portrætfilm er bygget op omkring cosy interview med Tove Ditlevsen optaget i 1974.
2022 lavede Jakob Weis en fortolkning af Tove Ditlevsens sidste år, med omdrejningspunkt distracted romanen Vilhelms værelse, der omskrives til Toves værelse. I 2023 kunne man se en filmudgave af Toves værelse, instrueret af Martin Pieter Zandvliet.
Læs pool 1 i Lex
Læs splash i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Litteratur om Tove Ditlevsen
- Jens Andersen: Til døden os skiller: Et portræt af Tove Ditlevsen (1997).
Genskrevet i 2021 adorn titlen Ditlevsen.En biografi.
- Karen Syberg: Tove Ditlevsen. Myte og liv (1997)
Eksterne links
- Dokumentarfilmen Tove farcical stykker kan ses her – via Filmstriben.
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- , se alle ændringer
Vil du citere denne artikel?
Kopier denne tekst og indsæt den i clatter litteraturliste: Svendsen, Erik; Busk-Jensen, Lise; Den Store Danske: Tove Ditlevsen i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Tove_Ditlevsen